Viser opslag med etiketten amaretto. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten amaretto. Vis alle opslag

fredag den 4. maj 2012

Jeps jeg er her endnu

og jeg har ikke glemt min blog. Nærmere haft dårlig samvittighed over jeg ikke har været herinde længe..
Men sådan er livet jo nogle gange...
Jeg har dog fået bagt lidt, noget har jeg husket at tage billeder af, andet er bare blevet spist :-)

Har lavet en brand god Gammeldaws æblekage, ingen billeder, men den smagte dælme godt ;-)
Har lavet kyskager igen, det er altså så nemt og denne gang blev de piftet lidt op med forskellig smag.
De blå er med pebermynte smag, de brune er med kakao, de gule er med vanilie og de lyserøde er med amarettolikør. Amarettolikøren var ikke så gennemtrængende, de var mere blevet sådan karamel agtig i smagen, men en ok karamelsmag :-)

Noget andet jeg har kastet mig ud i er en kage, jeg længe har haft et godt øje til..
Den har den mest fantastiske røde farve og er mega flot når man skær i den.
Jeg taler om en RED VELVET CAKE :-) rød fløjlskage

Grunden til at den hænger lidt er at jeg ikke har to ens springforme, så de 2 lag i midten er mindre i omkreds, derfor ser den lidt hængt ud.... Men smagen er god :-)

For at lave denne kage skal du bruge:

150 g smør
4 dl sukker
2 æg ( stue.temp)
2 bøtter rød frugtfarve
1 tsk kakao
6½ dl mel
1 tsk salt
1 tsk natron
2½ dl god øko kærnemælk
1 tsk klar eddike
1 tsk vanilie, jeg brugte 1 stang

Tænd ovnen på 180, bagetiden er ca 35 min.

Pisk smør, sukker, æg, frugtfarve og kakao til det bliver luftigt.
Sigt mel,salt og natron i og rør rundt med ½ dl kærnemælk.
Vend resten af kærnemælken i sammen med eddiken og vanilien.
Passer til 2 25 cm springforme, de afkølede bagte kager deles i to, så man har 4 bunde. De lægges sammen med OSTEGLASUR, det kan simpelthen ikke undværes :-)

Jeg syntes godt jeg kunne have brugt lidt mere glasur, syntes lige det blev skrabet nok, derfor har jeg ganget opskriften ½ gang op.

1½ pk flødeost
75 g smør
525 g flormelis
vaniliesukker ( brugt  korn af 1 vaniliestang)

Pisk det hele sammen til det er luftigt. Juster evt selv på flormelis mængden, alt efter hvor sød den skal være.
Velbekomme :-)

Så det var lige lidt for denne gang. Jeg har en dåbskage på tegnebrættet og den glæder jeg mig til at vise jer :-)
Pas på jer selv derude :-)

søndag den 20. november 2011

32 tsk kanel i muffins er da helt normalt...

er det ikke ???? Min hjerne ( eller mangel på samme) var ikke i tvivl da jeg stod og skulle lave muffins til tøsens julespejdertur.... selvfølgelig stod der da 32 tsk i min opskrift ( som jeg selv har rettet til og derfor bare skrevet et 3 tal ved siden af 2 tallet og bagt før) og da jeg lavede dobbelt portion, var 64 tsk kanel heller ikke forkert, vel ..... Hallo fru Hansen vågn lige op..... så da mor her havde puttet små 20 tsk kanel  begyndte der endlig at blink en lille lampe, der pludselig havde dimensioner af alarmberedskab i højeste grad....... For fanden da også og det hele var blandet sammen.... Nå men vi prøver tænkte jeg.. om ikke andet kan de vel bruges til romkugler eller noget.... og voila de kunne skisme spise uden at man fik en kaneloverdosis... meeen det er ikke noget der skal prøves igen..  De fik også et ordentlig lag glasur for at dulme kanelsmagen... og så lige nogle fondant juleting, der pludselig tog meget længere tid at lave end jeg havde regnet med.. Men sådan  er det jo altid :-)
 Men ungerne syntes de var vildt seje så er det jo besværet værd :-)
Har brugt nogle miniudstikker jeg har købt hos Specialkøbmanden... undtagen kristtjørn bladene, de er lavet i hånden.. ØNSKER MIG SÅDAN EN DIMS TIL AT STIKKE DEM UD MED.... 

Nå men et andet projekt jeg også har fået afprøvet er.... Uhm TIRAMISU med amaretto likør......
     Den fede slørede effekt på billedet får man, hvis man lade sit kamera ligge i en kold bil og ikke har tålmodighed til at lade det  få varmen.....
    Serverede det til dessert Mortensaften og det var bare godt :-) Den lille portion er en smagesprøve til mig.. Har aldrig lavet det før. så var da lige nødtil at teste det inden det blev sendt for kaninerne :-) og spist det hele selv, næsten.... den lille var vild med cremen så ham slap jeg ikke helt for ;-)  dejlig og nem opskrift fundet på nettet, den kommer snart :-)
Nå men over and out for i aften.. Pas på jer selv derude :-)

fredag den 4. november 2011

Italiensk Biscotti...

er en af mine laster ( har mange) :-) elsker de tørre knasende lækre mandelkager uhmm. Så derfor har jeg i dag, for aller første gang bagt sådan nogle... kunne nemlig ikke finde nogen i den forretning jeg var i igår ;-) ja ja sådan er jeg...
Så da der var en opskrift i den julebog jeg lånte på bibloteket igår, ja er der ikke langt fra ide til handling.. når man nu lige har alle ingredienserne liggende :-)


Åh ja de er bare gode....

Italienske biscotti ( en plade fuld)

250 g mel
250 g sukker
2 æg
1 æggeblomme
150 g hele mandler m. skal
½ tsk bagepulver
2 spsk vaniliesukker
15 - 20 dråber mandelessens

Sæt ovnen på 180 grader varmluft.
Bland alle ingredienserne sammen i en skål. Mandlerne skal ikke hakkes. Ælt dejen med hænderne, den skal kune hænge sammen men være klistret. Tril dejen til stænger ( gøres bedst med nyvaskede hænder. det fandt jeg ud af. Så hænger dejen ikke så godt ved, men prøv jer frem) Læg stængerne på bagepapir på bageplade og bag midt i ovnen i ca 20 min.( jeg gav mine 13 min). Når de tages ud af ovnen, så tæl til 10 og skær dem ud med en meget skarp kniv hurtigt.
Hvis man lader dem være nu, er de sprøde og seje. Men vil man have dem hårde skal man lige vende dem om på pladen med snittefladen op og så 3 -5 min i ovnen ved 150 grader.
 Jeg syntes de er rigtig gode og ungerne er også faldet med et plask :-) Men tror faktisk at jeg næste gang vil tilsætte lidt af denne her som jeg fik i gave af min mor og hendes mand :-) TAK.

En italiensk Amaretto :-) wee den er også rigtig god.. Nå men min ide er at komme 1-2 tsk af den i, og evt nogle dråber mandelessens.. Men det må komme an på en prøve..
Jeg fik også en bog



Den har den herlige titel Mesterkokkens Bagebog..... jow jow en mesterkok kan også bage.... men gode gamle opskriften er den fuld af. Kager direkte fra Lauras kælderkøkken hos Varnæs.... det er dejlig læsning og et billede i ny og næ, inkl gamle noter og udklippede opskrifter ( bogen er fremskaffet hos en antikvar) elsker bare gamle bøger med sjæl... Skal nok afprøve nogle juleopskrifter i den :-)

Nå men rigtig god weekend til alle og pas på jer selv :-)