Viser opslag med etiketten RI. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten RI. Vis alle opslag

lørdag den 23. juni 2012

Sankt Hans

Her i huset når vi aldrig nogle steder Sankt Hans aften, af den grund at min mand har føsdag :-)
I år har jeg haft noget at se til her op mod denne dag. Jeg har lavet min første dåbskage :-) venligst ønsket af min gode veninde. Jeg har haft fri hænder, dog har farverne været aftalt og at de ville gerne have en vugge på toppen og 2 etager. Jeg er netop blevet færdig med den :-) og jeg syntes den er flot.. Men der kommer ikke billeder af den endnu, da det er en overraskelse så i morgen eller mandag, skal jeg nok lægge nogle ind :-)

Men da jeg nu var igang med at lave kager, så lavede jeg også lige en lille af rest bundene til gemalen, hvilket han bestemt ikke har noget imod :-)
Og da det jo er Sankt Hans, så er den derfor inspireret af dette :-)


Den er lagt sammen med 2 mudcakebunde og 1 lysbund, fyldet er tobleronecreme og pære/hyldeblomst mousse. Overtrukket med Funcake fondant, pyntet med Royal Icing og chokolade vafler som brænde...
Jeg syntes den er blevet meget god og den var nu nem at lave, når man nu lige havde hele kagerodebøtten fremme alligevel :-D

I forbindelse med al den her kagebagning har jeg været på indkøb efter nye ting jeg absolut ikke kan undvære :-)
Åh hvor jeg dog elsker at sidde og vente på posten, det kan ikke gå hurtigt nok. Jeg har det som et lille barn der har fået julegaver før tiden :-) I LOVE IT :-)
 Det hele har stor set også været afprøvet i løbet af ugen :-)

Nå men god Sankt Hans til jer der kikker forbi og husk I er altid velkomme til at smide en kommentar til mig :-)
Pas på Jer selv, vi snakkes inden længe..

mandag den 13. februar 2012

Traktorkage til Magnus

Så fik jeg lavet bøllebandittens traktorkage. Jeg nåede aldrig at lave en prøve, så jeg sprang bare ud i det og han blev rigtig glad for den. Hvilket jo er det hele værd :-)

Den er lavet af banankage smurt op med chokolade smørcreme. En meget tung kage, men banankagen faldt i rigtig god jord i børnehaven.
Havde kikket lidt rundt på nettet for at søge inspiration, og dette blev resultatet. Jeg lavede to brødforme med banankage og skar dem midt over og smurt chokoladecreme imellem.
Satte delene sammen som jeg syntes de skulle være og smurte chokoladecreme uden på også.
Den ene kage er brugt til snuden og bunden under førehuset, minus ca 5 cm så jeg skar af da den ellers ville være for lang. ca halvdelen af den anden kage er brugt til førerhuset, og det meste af den anden dele er brugt til vognen. For det skulle jo være en traktor med vogn på :-)
  Hjulene er lavet af banankage, jeg har nemlig bagt banankagen 4 gange. De er sat fast med et stykke af et grillspyd, stukket gennem den sort fondant og skjult under den gule cirkel..... Ja man lære jo hele tiden...
  I første forsøg lavede jeg en dobbelt portion og hældte den i 2 brødforme, med det resultat at de kun blev ca 5 cm høje ( hvilket viste sig at passer rigtig godt til hjul størrelsen :-)).. hmm ikke rigtig det jeg var gået efter.. så andet forsøg hed, dobbelt portion i 1 form, hvilket gav det ønskede resultat og dette gentog jeg så igen for at have nok :-).

Jeg har brugt noget nyt fondant denne gang fra Kagebutikken og det kan varmt anbefales. Jeg har før brugt noget som smagt meget kunstigt og det havde jeg ikke selv lyst til at spise, men det her er rigtig godt. Det hedder Dekofondant. Har selv farvet det ind med Wiltons pasta farve. Pynten er Royal Icing ( RI)

Banankage til en brødform.

6 æg
340 g sukker
4 tsk vaniliesukker, brugt selv 2 vaniliestænger
250 g mel
2 tsk bagepulver
200 g smeltet afkølet smør
2 - 3 moste bananer

Pisk æg, sukker og vanilie til en luftig æggesnaps. Bland mel og bagepulver sammen og vend det forsigtig i æggesnapsen, skiftevis med det smeltede smør. Vend det moste banan i. Hæld dejen i en smurt eller papirklædt form ( syntes det var nemmest med papir så var det lige at løfte kagen ud af formen ) Bages nederst i ovnen ved 175 grader alm ovn i ca 50 -55 min.
 ( en halv omgang passer så til hjulene )

Chokoladesmørcreme ( 1 portion var nok )

9 dl flormelis
2½ dl cacao pulver
180 g blødt usaltet smør
ca 1 dl lun mælk
3 tsk vanilie sukker ( eller 1 god vaniliestang)

det hele kommes i en skål og piskes luftigt. Hold dog mælken tilbage og tilsæt den lidt efter lidt alt efter hvor blød du vil have creme til at være.

Royal Icing
1 bæger æggehvider
ca 300g flormelis

Røres sammen, bare med en ske. Tilsæt flormelissen til konsistensen er "tør", dvs at den danner toppe der bliver stående. Man skal bare prøve sig frem. Delte den i små portioner og tilsatte pasta farve. Brugte den til at skrive med og til hø på vognen.
Selvføgelig skulle han jo også have en kage om aftenen, da der kom gæster og det blev den absolutte ynglings lagkage her i huset: Rutebil lagkage.
Den er lavet at hjemmelavet brun lagkagebund.
Passer til 24 cm form.

4 æg
2 dl sukker
1 dl kartoffelmel
1 dl mel
 2 tsk bagepulver
2 tsk vanilie sukker eller 1 stang vanilie, tilsættes der 3 tsk cacaopulver har man brun bund, ellers er det lys bund :-)
Pisk æg sukker og vanilie sammen til en luftig masse. Bland de tørre ingrediensser sammen og rør det i æggemassen.
Hæld det i en papirklædt springform.
Bages ved 175 grader, alm varme, i 35 min. lad afkøle og vent gerne til næste dag med at dele den.

Rutebil fyld:

1 bakke rutebiler knuses og blandes med ½ liter pisket fløde ( skal ikke piskes hårdt som når man skal pynte en lagkage, rutebilerne suger en del og det kan ende med at virke meget tørt. Men prøv dig frem) røres sammen og fordeles mellen bundene.

Den er en sikker vinder hver gang :-) Har her pyntet den med flødeskum, hvid glasur og royal icing.

Det er lang tid siden jeg sidst har fået bagt noget, men det fik jeg da gjort i denne weekend :-) sytens det er utroligt som tiden flyver når man sidder og fondnat nørder :-) tror sammenlagt at traktorkage tog 6 timer at lave, sådan fra første bagening til færdig... men sjovt og hyggeligt det er det... :-) glæder mig til det næste jeg finder på at lave, ved ikke hvad det er endnu, men skal nok finde på noget :-)

Indtil da pas på jer selv derude :-)

søndag den 23. oktober 2011

jubii

så fik jeg afleveret min første bestilling på kager :-)
 Havde fået en bestilling på 2 kager en Coca Cola kage og en Tuborg kage. Modtageren vidste dog kun at der var bestilt kager, ikke i hvilket design. Colakagen har jeg prøvet før så der vidste jeg hvad jeg ville gøre... Men Tuborgkagen satte straks de små grå på arbejde... skulle man lave en flaskekage? skulle det være kapslen? eller hvad.... Var i vores lokale brugs og smugkikke og indrømmet tog squ også et par billeder af en tuborgøl... Hvis der var nogen der så det, har de sikkert tænkt deres ;-) snakkede også lidt med en kollega, der også leger lidt med kage... Nå men jeg endte med at lave mærkaten fra øllen til kagen... 
De første skitser var jeg ikke tilfredes med, men da først ideen var der så ja så gik det raskt derudaf og var heldigvis ikke så svært alligevel, her er jeg kommet igang med mærket ... Hurra for alle de ting jeg har til at lave kort med, de var dælme dejlige at have liggende :-)
ja der er et stykke endnu inden den er færdig...

Er faktisk helt vild med detaljerne, syntes selv jeg er sluppet godt fra det. Men det tager tid, er rigtig glad for at det faldt i efterårsferien :-)
 Her er colakagen:
Skriften og pynten er med RI ( Royal Icing)
Nå men jeg havde også lyst til at lave en overraskelse til herren der blev 40.
Så efter en tur på nettet for at se nærmere på den kage jeg havde i tankerne, var beslutningen taget. Han skulle da have en brystkage, boobs....
 Og de var helt vildt sjove at lave, også fordi de ikke vidste at de fik dem :-).
her under opsmørring
Alle kagerne er opsmurt med noget jeg aldrig har prøvet før, IMBC Italian Meringue Buttercreme, det er altså bare en god smørcreme.. Ikke svær at lave ( når bare man har en køkkenmaskine, hvilket jeg ikke er den heldige ejer af... endnu altså.... men så er det godt at svigermor havde en stående jeg måtte låne )og meget nem at arbejde med.. Godte har en rigtig god opskrift og et godt link til you tube, http://www.godte.net/ og en masse andet godt og en fantastisk måde at skrive på. Tjek hendes side ud :-)
Brystkage
Brystkage

Så er der kommet fondant og sølvsukkerkugler på... De er squ okay af en første gang at være... ;-) Fik også lavet en tatoo på det ene bryst, med modtageres navn og alder.
Han blev så glad for dem at han næsten rødmede :-D  hahaha det var det hele værd...
3 på stribe og alle skulle have billeder :-) intet kunne have gjort mig mere glad....
Ja sådan så de ud... Cola kagen: hjemmelavet lysbund, hindbærmousse, tobleronecreme og mudcakebund.Tuborgkagen: lysbund, pæremousse, toms skildpaddecreme og mudcakebund. Brysterne havde begge dele. 
Mudcake opskrift
til rundform 25 cm eller firkant 22*22 cm.

250 g smør
250 g mørk chokolade (lys kan også bruges)
8 tsk insant kaffe ( bruger jeg ikke)
180 ml vand
Smeltes i en gryde ved svag varme
150 g self raising mel ( 215 g mel, 2½ tsk bagepulver og 3/4 tsk fint salt, blandet godt evt. gennem en sigte. Laver selv dobbelt portion, så har jeg til senere, gemmes i lufttæt bøtte)
150 g mel
60 g kakao
½ tsk natron
sigtes sammen i en skål, tilsæt
550 g sukker til melblandingen og rør godt sammen.
4 æg
8 tsk neutral olie ( fx rasp)
125 ml kærnemælk
piskes let sammen med en gaffel i en skål, tilsæt mel og chokoladeblanding og rør sammen med en dejskraber. Sørg for at der ikke er melklumper i.
Dejen hældes i en form beklædt med bagepapir, bagepapiret skal nå over kanten på formen, da kagen hæver meget.
Bages ved 160 grader alm. ovn i 1t og 45 min midt i ovnen. Det er vigtigt at kagen får ro i ovnen, hop ikke ved siden af ovnen og vent med at kikke til den har fået 1½ time. Herefter afkøles kagen, pakkes i film og så i køleskabet... Den har rigtig godt at at vente et par dage på køl før brug, er meget konfektagtig. Har selv prøvet at lave en hel kage kun med mudcake og det var over the top.. Puha den landede meget hårdt.. Så jeg vil kun bruge den som et lag i en kage, men det er den også rigtig god til :-) Og hvis uheldet er ude og den skvatter sammen i ovnen, så kan den stadig bruges :-)

Toblerone/ skildpadde / chokolade creme:
rækker til ca 1 lag i en rund 26 cm kage

200 - 300 g toblerone/ chokolade eller 5 store skildpadder
2½ dl piskefløde

Chokoladen hakkes groft og puttes i en gryde med fløden og varmes op ved svag varme og under omrørring. Høld blandingen i en skål og afkøl på bordet for derefter at sætte den på køl. Kan laves dagen før og skal bare piskes op når den skal bruges, men pisk ikke for meget, så skiller, den skal være cremet, tag evt de sidste piskeslag med håndkraft...

Lys lagkagebund. 24 cm form

4 æg
2 dl sukker
piskes skummende
1 dl kartoffelmel
1 dl mel
2 tsk bagepulver
sigt de tørre ingredienser i æggemassen og rør varsomt sammen.
Hæld det i en smurt/papirklædt form, bage ved 175 gr alm ovn i ca 35 min.
Lad den afkøle, vent gerne med at dele den til næste dag og hvis den laves meget forud, så frys den når den er afkølet og tag den op, læg på køl dagen før den skal bruges..

Ja det var lige lidt for nu, pas på jer selv kommer snart igen :-)