tirsdag den 29. maj 2012

Uhm rabarber

Jeg elsker rabarber, de kan bruges til så mange ting og smagen er fantastisk.
Jeg var så heldig at min dejlige mormor betænkte mig med en omgang stængler fra hendes have, da jeg desværre ikke har denne gudeplante i min have. Jeg har haft, men efter at den har været flyttet nogle gange ja så ville den ikke mere. Men jeg drømmer om af fylde et helt bed med dem :-)

Så da jeg fik denne gave fra mormor, så skulle de også bruges til noget lækkert. Min ynglings rabarberkageopskrift er i øjeblikket: Verdens bedste rabarberkage


500 g rabarber, renset og skåret i små stykker.
130 g sukker
Rabarberen lægges i et smurt fad og sukkeret drysses over.
60 g mel
120 g kokosmel
1/4 tsk bagepulver
180 g sukker
125 g flydende margerine
1 æg
Det hele blandes i nævnte rækkefølge og fordeles over rabarberne,
Bages midt i ovnen ved 200 grader i ca 25 min. ( min ovn kører sit egent løb, så her hed det 175 i 20 min.)
Servere denne skønne kage lun med lækker vanilieis eller creme fraiche.
Man kan også lave den med andre bær, dog husk at sætte sukkermængden, der skal drysses over, ned til ca ½ dl sukker. Især hvis det er søde bær i forhold til den lidt syrlige rabarber.

Ellers går det stille og roligt fremad med vores byggeprojekt, hvilket er fantastisk og vi glæder os mega meget til det er færdigt..
Vi venter også spændt på nyt fra den kennel vi har bestilt hund ved. Tæven har termin lige om lidt, så vi krydser fingere for at der kommer nok hvalpe til at vi kan få vores egen lille frække Fransk Bulldog :-)

Men slut for nu, pas på jer selv derude i det dejlige danske sommervejr :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar