lørdag den 17. december 2011

Havregrynskugler

er en dejlig nem og hyggelig spise at stille den lille lækkersult med, og ungerne syntes det er sjovt at lave dem. Har afprøvet en ny opskrift jeg har fundet på nettet, der er ikke så meget smør i, hvilket jeg fortrækker, tilgengæld har de et lille twist da der er mørkchokolade i... hvilket jo er namnam :-)

til den portion jeg her har lavet har jeg brugt :

6 spsk kakao
70 g mørk chokolade (gerne en god)
30 g smør
150 g flormelis
200 g havregryn
1 dl mælk eller kaffe, brugt selv halvt af hver.

Smør og chokolade smeltes ved svag varme. Rør de andre ingredienser sammen, tilsæt smørblandingen, stilles på køl en halv time, trilles og rulles i krymmel efter eget ønske. Velbekomme.

De er rigtig gode til en kop varme the eller kaffe :-)

Nå, jeg laver jo også kort, så dem får I lige nogle billeder af.


Det er nogle af mine julekort for i år :-)

Men til vi snakkes ved igen, pas på jer selv.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar