lørdag den 18. februar 2012

Hjemmelavede flødeboller

Min fredag aften brugte jeg på at hygge med at lave hjemmelavede flødeboller...


Fik ideen for et par dage siden og nu skulle det prøves. Havde marcipan liggende der bare ventede på at blive brugt til noget rigtig lækkert :-)
Jeg har brugt Odense Marcipans opskrift og det var rigtig nemt.
Der bliver til ca 30 stk ( fik selv 32)

1 rulle marcipan ( 500 g) skæres i skiver og lægges på en bageplade med papir. De bage ved 180 gr alm varme i ca 5 - 8 min. skal være svagt gyldne ( de skal nemlig i ovnen igen, så ikke for meget så bliver de bare hårde tilsidst.)


300 g sukker hældes sammen med 1 dl vand i en gryde, koges op og skal koge 2 min eller til sukker massen er 121 grader varm. ( mit grilltermometer kunne godt klare det)
150 g past. æggehvide hældes i en skål og piskes let op så det bliver hvidt. Den kogende sukkermasse hældes stille og roligt i mens der piskes, hvilket kræver at man har tungen lige i munden, hvis man som jeg, ikke er den lykkelige ejer af en røremaskine.... men det gik.. og så skal der piskes i ja 15 min ved middel hastighed og ja det er 15 min. Man kan klart mærke forskel når de 15 min er gået... især i skulderen ;-)
Nå, men så hælder man guffet i en pose og sprøjter det ud på bunden, jeg brugte en stjerne tyl, men bare et hul i posen er også fint. Det er noget være klister værk.
Når alle bunde har fået guf sættes de i ovnen igen, ved 180 gr i 5 min, for at hærde overfladen. Tages ud og afkøl helt.

Så skal der smelte noget chokolade, jeg brugte både odense mørk og hvid chokoladeblok, da jeg havde det liggende. Mængden i opskriften siger 250g, men prøv dig frem, jeg ente med at skulle smelte mere af begge dele for at have nok. Så jeg brugte nok ca 400 g.
Jeg holdt fast i bunde og hældte chokoladen over med en ske, og rystede dem let for at få det over skydende chokolade af igen, prøvede også men en pensel, men syntes ikke det blev godt, det ødelage lidt de kanter stjernetyllen havde lavet. Men pas på guffet ikke falder af bunden, når der rystes :-) det skete for en af mine, men fik den dog genplaceret på bunden :-)
 Lavede halvdelen mørke og den anden halvdel hvide, og pyntede med den modsatte farve :-)
God fornøjelse hvis I kaster jer ud i det, det er slet ikke så svært og UHM de smager rigtig godt :-)
Nå ja de kan holde sig  i ca 3 dage ved 10 - 12 grader.

Nå men  rigtig god weekend, pas på jer selv derude :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar